Vi vil gøre det lidt bedre end forventet
Der er fastfood, og så er der os. Vi er drevet af en trang til at vise, at fastfood kan gøres bedre. Vi går højt op i kvalitet samt at finde de helt rigtige råvarer. Det betyder, at vi ikke alene kan servere et måltid, der smager af mere, men som også føles bedre. Sunset Boulevard føles bare bedre.
Vores restauranter skal være et sted, hvor der er rart at være. Hvor der er hyggeligt, og hvor vi til enhver tid ønsker at få vores gæster til at føle sig velkomne, set, hørt og forkælede. Vi ønsker at kendes på vores imødekommenhed, ihærdighed, og evnen til at tænke nyt; vi både kan og vil levere – hver gang.
Verden og vores gæster er digitale – og vi gør dem kunsten efter. Med stil. Vi ved nemlig, at brugervenlighed og involvering af gæsterne er en forudsætning for vores succes. Derfor er vi digitale på en måde, der gør det nemt for vores gæster at nyde lækker mad i lækre rammer. Når alt kommer til alt, handler teknologi, IT-systemer og digitalisering om at gøre det hele lidt nemmere og lidt hurtigere end forventet – til gavn for både gæster og os selv.
Vi tager stilling
Vi er en dansk virksomhed med tydelige holdninger til hinanden og det samfund vi er en del af. Vi kan – og bør – involvere os aktivt i de lokalsamfund og nabolag, vi tjener. Vi ved nemlig, at selv små indsatser kan have stor indflydelse.
Vi lever i en verden, hvor alt skal være større. Men hos Sunset Boulevard elsker vi faktisk, når noget af det bliver lidt mindre. Vi tror på, at det er sådan, vi passer bedst på vores omverden: mindre engangsplastik, mindre emballage, mindre affald og mindre af det, som ikke er nødvendigt. Vi kæmper for en fødevareproduktion og en madkultur, som tænker på de fremtidige generationer – med fokus på kvalitet, omtanke og respekt for dyr og natur.
Vi udvikler os
Vi er et hjemsted for stærke relationer, smil, store ambitioner og modet til at turde. Vi drømmer om et Sunset Boulevard, hvor alle kan være den bedste version af sig selv. Derfor vil vi gøre op med illusionen om, at jo mere arbejdstid, jo flere løste opgaver. For vi tror på, at vi kan opnå både højere vækst og mindre arbejdstid, hvis vi arbejder smartere. Derfor har vi besluttet at gøre op med store dele af arbejdsdagen, som vi kender den. Sunset Boulevard skal være en arbejdsplads, der sætter medarbejdernes tid i højsædet – og ikke bruger mere af den end højst nødvendigt.
Vi agerer som en lille og dynamisk entreprenant organisation. Vi vil hellere komme lidt galt af sted, end slet ikke komme af sted. Den reelle læring opnås først i takt med, at vi modtager gæsternes feedback og indspark. Vi er ydmyge omkring vores egne kompetencer, og derfor er vi konstant på udkig efter nye samarbejdspartnere, nye samarbejdsformer og forretningsmodeller, for at kunne jagte vores fulde potentiale i Danmark og internationalt.
Tonen er selvsikker uden at være selvhøjtidelig, engagerende uden at være omklamrende, afslappende uden at være dvask, ydmyg uden at være selvudslettende og tilbageholden. Uforudsigelighed, skalérbarhed, hastighed og store ambitioner er fast inventar i vores daglige dialog.
Vi er ikke mere frelste end hvad både virkelighed og økonomi kan bære. For sandheden er, at vi altid kan blive bedre – og det bliver vi. Hver dag.
Sunset Boulevard – Det føles bare bedre!